LÆR AF ANDRES ERFARING

Et Louis Nielsen Partnerskab er en ny oplevelse for de fleste, og vi er meget stolte over de virksomheder, som vi har hjulpet med at udvikle.

Se hvad nogle Louis Nielsen Partnere siger om os nedenfor:



“Da vi åbnede Louis Nielsen i Bilka i Tilst, fik vi overdraget en forretning i tip-top stand. Alt var, som det skulle være, og når der er noget, der skal laves, så bliver det bare lavet. I Louis Nielsen har man en meget professionel tilgang til den slags ting.

Det er meget kendetegnende for Louis Nielsen, at alle godt ved, hvornår der skal rykkes igennem. Det er en virkelig god oplevelse at være en del af en virksomhed, hvor alle simpelthen er så engagerede i, at tingene bare skal lykkes. Det giver tryghed som partner at vide, at man er på hold med virkelig top-motiverede kollegaer.

Team-ånden er i det hele taget et kapitel for sig. Står du en dag og mangler folk i din butik, er der altid nogen, der står på spring for at hjælpe i en vanskelig situation.

Vi oplever en stor velvilje i forhold til at gøre tingene så enkle og lette som muligt for os som partnere. Louis Nielsens kundecenter er et godt eksempel. De tager telefoner, booker synsprøvetider og meget andet. Imens kan vi koncentrere os om de kunder, der er i butikken. Det er en kæmpe fordel”.




”Opstart og åbning af min butik forløb rigtig godt. Det professionelle bagland i Louis Nielsen sørgede for hjælp til alt, lige fra rekruttering af medarbejdere til bestilling af alt det, der er behov for ved opstart af en ny butik.

Intet var overladt til tilfældighederne, hvilket betød, at jeg på selve åbningsdagen kunne slå dørene op til en butik, som var helt køreklar. Tiden efter åbning har været flyvende, og jeg er ikke landet endnu! Kunder har der været mange af, de er via forskellige medier blevet gjort opmærksomme på åbningen. Louis Nielsens marketingafdeling har virkelig styr på, hvordan budskabet om åbningen bedst muligt kommer ud til kunderne. Også her har jeg haft stor glæde af baglandet.

De andre partnere i koncernen har også været alle tiders til hjælp og sparring i forbindelse med opstarten. Det at være partner er præcist som forventet. Jeg er blevet utroligt godt informeret om, hvad partnerskabet indebærer, så indtil videre er der ikke noget, der er kommet bag på mig. Jeg er rigtig tilfreds og synes faktisk, det er lidt af et eventyr.

Tænk, at der er kunder, som kommer ind og siger: ”Tak fordi I har åbnet butik i mit lokalområde” - Det er da lidt vildt”.





”Jeg valgte partnerskabet hos Louis Nielsen, fordi jeg fik det anbefalet af andre glade partnere som jeg kender fra tidligere. Da jeg hørte om projektet på Østerbro, på et meget informativt og uformelt møde, var jeg solgt og sagde straks ja.

Derefter gik det hurtigt. Det er helt utroligt, hvordan en tidligere mørk og dyster café blev til en fantastisk lys og flot Louis Nielsen butik på rekordtid. Jeg er stadig målløs over den startpakke der kom til butikken i store paller med alt lige fra brillestel, til knive, gafler og skraldespande. Fantastisk logistik.

Alle mine forventninger til partnerskab er blevet indfriet og mere til. Det er skønt at komme til en virksomhed, hvor der er kort til toppen og hvor vi alle er en stor familie. Jeg er blevet fantastisk modtaget og har det allerede som om, at jeg har været hos Louis Nielsen altid. Jeg glæder mig vildt til vores fortsatte samarbejde og kan kun anbefale andre at gøre det samme.”





”I første omgang tænkte jeg, at det her var det næstbedste efter at eje det hele selv – en lille investering mod stor selvstændighed. Men nu hviler jeg fuldstændig i det her koncept, og tror på, at det er det eneste rigtige. Hos andre optikere koster et par briller jo nemt op mod 8.000 kr., og det synes jeg, er for dyrt. Så har jeg det meget bedre med det her koncept, hvor prisbogen hænger på væggen – det er ærligt. Og kunden får jo den samme kvalitet her.

Men det var da en stor beslutning at vælge et godt og relativt trygt job fra, og springe ud i det usikre. Jeg har dog aldrig fortrudt det, og kan varmt anbefale
det, hvis man har en ”selvstændig” i maven. Det er så godt et koncept, at det er bare med at springe til, mens der stadig er ledige pladser”.





”Louis Nielsen lever mere end 100 % op til mine forventninger. Jeg kniber mig stadig i armen over forløbet og hverdagen i butikken. Jeg har oplevet en arbejdsglæde ikke kun hos mig selv, men også hos mine medarbejdere, som ikke er set længe. Hver dag er en succes, hvilket er langt fra den hverdag, som jeg oplevede under min tid som chef i en anden optikerkæde.

Det administrative bagland i Louis Nielsen fungerer i top. Alt er der sørget for og det virker upåklageligt, så jeg kan fokusere på kunderne og god service. Alt hvad der ikke fungerede i min tidligere hverdag i det gamle job og som var meget tids- og administrationskrævende, fungerer hos Louis Nielsen.

Hele Partner-programmet fra start og forløbet med at finde lokaler, kontrakter, finde personale osv. har gået helt uden gnidninger. Igen viser det en hamrende professionel organisation, som hjælper mig gennem forløbet, som var jeg båret på et sølvfad. Der var styr på mindste detalje. Dette koncept, denne virksomhed er vejen frem til succes i optikerbranchen.”





”Det at have en stor organisation i ryggen til at tage sig af ting, som at finde lokaler, lave analyser, tage sig af alt det administrative, samt at den økonomiske risiko var til at overskue gjorde beslutningen lettere. Koncepter som faste lave priser, ingen slibning i butik, alt administrativt arbejde foregår i Aalborg, ingen telefon der ringer i afdelingen tiltaler mig (tidligere havde jeg 2 telefoner, der ringede hele dagen). I butikken i dag, kan vi koncentrere os om kunderne”, siger Flemming Christensen.

“For mit vedkommende var opstarten helt perfekt. Jeg blev taget i hånden fra start af og gennemgik et godt opstartsforløb med træning i flere butikker samt en lederuddannelse”, siger Peter Christensen og fortsætter: ”Louis Nielsen tilbød noget som ingen af de andre kæder kunne tilbyde og havde modet til at gå forrest i en tid, hvor andre trådte på bremsen. Hele partnerkonceptet var en suveræn måde, at opnå indflydelse på selve driften af forretningen. Her var muligheden for at investere i et projekt, der allerede var afprøvet og med en stærk virksomhed i ryggen. Derudover var der, med Louis Nielsens priser og produktsammensætning, en mulighed for at gøre op med branchens ellers så urimelige høje priser, noget der virkelig har haft en positiv effekt på hele dagligdagen i vores butik”.





“Efter 28 år hos Synoptik som optiker, linseoptiker, uddanner og udsendt til både Polen og Tyskland var det tid til at prøve noget nyt. Louis Nielsens koncept med Specsavers i ryggen viste sig at være det helt rigtige.

Forskellen på Synoptik og Louis Nielsen har samtidig vist sig at være meget stor. Jeg oplevede Synoptik som utroligt topstyret – uden plads til meget andet end tal og statistikker i stedet for at fokusere på kundetilfredshed og toplinie.

Partnerskabet er i øvrigt på mange måder forskelligt fra det at være ansat butikschef. Tidligere oplevede jeg ofte, at regional-chefen kom og smed en masse tal i hovedet på en. Nu er det meget mere sparring.”





”Louis Nielsen er helt anderledes end andre kæder, fordi vores koncept er så stærkt i forhold til vores konkurrenters. Vi er en volumendrevet virksomhed
og producerer selv vores produkter. Det betyder selvfølgelig også, at der skal genereres flere styks for at nå den samme bundlinje – men det er vi gearet
til at håndtere. Vores ordrer køres direkte ind i vores system, så vi ikke skal bruge tid på at bestille manuelt senere. På den måde kan vi godt mærke, at vi
er blevet en del af Specsavers – vi er blevet mere professionelle og effektive. Vi har egen fabrik, og med 1300 butikker har vi rigtig gode indkøbsmuligheder,
så der er ikke en masse mellemled, der tager fortjenesten – og det giver gode forretningsmuligheder for partnerne. Det er jo også derfor, man kan strikke et
sådant partnerskab sammen.”





“I Louis Nielsen er man ikke bare partner af navn. Det betyder noget, og der er stor lydhørhed over for idéer. Hvis en god idé ellers kan omsættes til praksis, så er der stor åbenhed over for at gøre det - og man kan blive forbløffet over, hvor hurtigt der bliver taget action på tingene. Godt købmandskab tæller stadig mere end layoutet på regnearket. I det hele taget er firmaets stil “nede på jorden”. Det er dejligt at opleve, at alle medarbejdere tages seriøst.

Team-ånden i hele firmaet er unik, og der er stor opbakning fra hovedkontoret til os som partnere. Det er en vigtig ting. Alle er indstillet på at hjælpe hinanden, og man føler aldrig, at man er til ulejlighed, hvis der er noget, som man har brug for råd omkring. Ved den første rundvisning på hovedkontoret var alle virkelig fremme i skoene med at fortælle, hvordan de kunne hjælpe, og at man altid er velkommen til at tage kontakt.

Som person passer det rigtig godt til mig, at vi altid er i stand til at give kunden det gode tilbud. Faktisk reagerer kunder ofte på, at vi kan gøre det så billigt. Som partner synes jeg, det er meget sjovere at forklare kunderne, hvordan vi kan sælge kvalitetsprodukter så billigt end at skulle bortforklare en høj pris”.





”Da jeg blev kontaktet af Louis Nielsen, kendte jeg godt lidt til Louis Nielsen og den store succes, som optikerkædens koncept har været. Derfor takkede jeg ja til at høre mere om konceptet, som på et uformelt møde blev præsenteret i detaljer, ligesom partnerskabskonceptet blev uddybet og forklaret. Jeg blev præsenteret for muligheden for at få min egen butik, og projektet var så spændende, at jeg slog til.
 
Jeg har nu været i Louis Nielsen i seks måneder, og 29. marts åbnede min butik på Købmagergade (Strøget) i København.

At være partner i Louis Nielsen er utroligt tilfredsstillende. Der er meget kort vej til ledelsen, og jeg oplever stor lydhørhed og imødekommenhed i forhold til mine ønsker og idéer. I Louis Nielsen er der virkelig fuld fokus på tilfredse kunder. Det er ikke blot en talemåde, men et mantra som vi alle dagligt stræber  efter at leve op til. Og så er hele organisationen gennemsyret af en helt unik teamspirit og et stærkt engagement. I Louis Nielsen står alle sammen, og det er godt at vide som nystartet partner.

Som partner har jeg stor frihed. Jeg her eksempelvis selv sammensat det team af medarbejdere, som jeg har i min butik.  Hos os går vi efter at sælge briller og linser på en seriøs og professionel måde, men vi er samtidig meget fokuseret på at have det sjovt. Vi har netop åbnet butikken, og det er derfor en dobbelt glæde for mig, at jeg her i opstarten har fornemmet en rigtig god stemning - både blandt personalet og vores mange og glade kunder. Det lover godt for vores fælles fremtid.”





“Som ny partner er det dejligt at kunne konstatere, at tingene holder hele vejen rundt i Louis Nielsen. Det spiller max – lige fra opbakningen fra hovedkontoret og til det håndværkerteam, der kommer ud for at lave noget i butikken.

Hjælpsomheden er virkelig slående i organisationen, og uanset hvad man har brug for hjælp med, er der aldrig nogen, der vrisser, så man føler, man er til ulejlighed. Man føler, at alle går på arbejde hver dag for at hjælpe lige præcis dig bedst muligt, og det giver en rigtig god fornemmelse, når man er ny partner. Det er fedt at være en del af.

Det gode ved at have et super-professionelt team i ryggen, når man starter op, er, at så kan man selv koncentrere sig om andre ting - eksempelvis rekrutteringen, der jo er vigtig, fordi vi taler om mennesker, som du skal ansætte og arbejde tæt sammen med hver dag.

Louis Nielsens landsdækkende kundeservice er en anden af de mange fordele. De fortjener stor ros for professionelt at tage hånd om det, når kunderne ringer. Det giver os god ro på tingene i butikken, og vi kan koncentrere os fuldt ud om kunderne”.





“Jeg kunne ikke forestille mig at starte helt forfra som selvstændig optiker, for jeg ved, hvor hård konkurrencen er. Og så kendte jeg Louis Nielsens system og koncept, så jeg følte mig tryg ved at tage springet.

Så snart man selv skal skyde penge i noget, vil der selvfølgelig opstå mange spekulationer og overvejelser. Men beløbet er til at overse, og så ved jeg jo, at
der aldrig er nogen af Specsavers’ butikker, der er lukket igen. Jeg ved også, at dem, der finder lokalerne til os, har helt tjek på det.

Regnskab og administration har aldrig været min stærke side, men heldigvis får jeg super professionel hjælp fra vores hovedkontor. Dette er endnu en af
grundene til, at jeg valgte at blive selvstændig på denne måde.”





“Som partner er det dejligt at komme ind i en organisation med et professionelt bagland, som tager sig af det, de er gode til. Så kan vi gøre det, vi er bedst til. Det giver også en god sikkerhed.

Det er rigtig dejligt, at man ikke skal bruge tid på at sætte sig ind i alle mulige forskellige ting, der er forbundet med det at drive sin egen forretning. Hvis man skulle det, ville man slet ikke kunne gå så hurtigt frem, og løsningerne ville heller ikke i alle tilfælde bliver lige så gode, som når man har et stærkt bagland. Det gør alt i alt, at man sammen kan opbygge og drive en langt bedre forretning, end man ville være i stand til på egen hånd.

Partnerskab i Louis Nielsen er en god måde at være sin egen herre på. Det er jo spændende at være med til at tage beslutninger – selvfølgelig omkring sine egne butikker, men mere generelt bliver der også lyttet til det, som vi partnere siger. Man har en god fornemmelse af at være med til at bestemme i Louis Nielsen.

Det er en stor tilfredsstillelse at være partner i et firma, hvor man behandler andre, som man gerne selv vil behandles, og hvor man behandler kunderne ens og med respekt. Det er meget vigtige værdier i vores måde at drive forretning på”.





”At være partner i Louis Nielsen overstiger de forventninger, som jeg havde, inden jeg gik ind i partnerskabet. Ikke mindst fordi der i Louis Nielsen er et fantastisk sammenhold blandt partnerne, og så er der en ledelse, som lytter og ikke mindst spørger os, før beslutningerne tages.

Jeg er helt vild med ånden i Louis Nielsen; vi hjælper hinanden med alt – både varer, personale, gode råd og optisk viden. Som partner er jeg også i trygge hænder, for der er et professionelt support team og hovedkontor, som altid er klar til at hjælpe os i butikkerne.

Louis Nielsens interne kurser i Louis Nielsen Akademiet, er virkelig fantastiske. Der er gode ledelseskurser for mig som chef, men også super kurser for alle mine medarbejdere. På kurserne får medarbejderne træning og undervisning i alt inden for branchen, såvel optikerfagligt som når det handler om salg og service. Akademiet giver også mine medarbejdere mulighed for at møde kollegaer fra andre butikker, udveksle erfaringer og bliver endnu dygtigere og fagligt kompetente”.





“Noget af det, der er rigtig godt ved Louis Nielsen-stilen, er den meget sociale og menneskelige indstilling. Kunderne er virkelig i centrum, og det er ikke bare tomme ord, når vi siger, at vi gør alt for at sætte kunderne og deres behov først. Som partnere er det en fornøjelse at være repræsentant for disse meget sympatiske værdier.

Det er fantastisk at tænke på, at vi som partnere i Louis Nielsen kan skabe en forretning samtidig med, at vi hver dag står og sælger kvalitetsprodukter til særdeles fornuftige priser.

I Louis Nielsen føler vi os aldrig presset til at stå og forsøge at sælge mest muligt til kunden. Vi kan rådgive ærligt og oprigtigt ud fra kundens behov, så kunden bliver tilfreds, og samtidig kan vi drive en fornuftig forretning, der hænger godt sammen. Det er unikt, og det er sådan noget, der blandt andet kan lade sig gøre, fordi vi også er en del af verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers.

Det, at vi kan sælge gode ting til den halve pris, gør, at vi har så mange positive kunder. Det er sjovt - vi oplever smil og glæde, og tilfredse kunder gør simpelthen bare livet dejligt”.





”Opstarten af vores butik var en kæmpe, spændende udfordring. Der var virkeligt tryk på, og det var fantastisk at opleve at der var tænkt på alt - helt ned til den mindste detalje. Vi skulle egentlig bare hænge stel op, sætte varer på plads, og så var vi klar til at møde kunderne.

Var der udfordringer, vi ikke uden videre kunne løse, var der altid hjælp at hente på hovedkontoret eller hos vores kollegaer i de andre Louis Nielsen butikker. Dette gælder i øvrigt stadig. Alle hjælper alle, og vi kan altid få svar på vores spørgsmål. Denne support og hjælpsomhed kendetegner virkelig alle i Louis Nielsen, og det er en helt unik styrke for virksomheden. Det er samtidig en fantastisk støtte at have, når man står som ny partner og skal
åbne en butik fra bunden.

Vi er utroligt glade for at være i Louis Nielsen, et firma med en super kommunikation mellem hovedkontoret, ledelsen og medarbejderne i butikkerne. Det er første gang, vi oplever et hovedkontor, hvor der er forståelse for, hvor vigtigt det er at hjælpe butikkerne, og at det er i butikkerne, pengene tjenes. Der er ikke den der følelse af, at det er dem og os. Tværtimod føler man virkelig, at alle er en del af det samme team.

Og så er hele Louis Nielsen konceptet jo åbent og ærligt, service og kvalitet er i top, mens priserne er i bund, og som partner er det en fornøjelse at arbejde med de betingelser”.













Jeg vil gerne kontaktes af Specsavers