LOUIS NIELSEN GØR EN FORSKEL
Hvad er det, der gør Louis Nielsen Partnerskabet til iværksættende optikere helt unikt? Det drejer sig simpelthen om detaljerne…
Vi tilbyder følgende support og serviceydelser til vores partnere:
SPECSAVERS & LOUIS NIELSEN VAREMÆRKET
Specsavers-varemærket er blevet opbygget gennem 25 år med konstant ejerskab og involvering fra det samme ledelsesteam, og det dækker alt, hvad vi har lært, indført og forbedret lige siden virksomhedens første dag. Specsavers-varemærkets værdi er ligeså uhåndgribelig som den er uvurderlig - men den danner rygraden i relationen mellem os selv og vores butikker, og det er den afgørende årsag til, at potentielle partnere ønsker at komme os i møde.
Varemærkets styrke giver en stor del af forklaringen på, hvorfor en Specsavers-butik aldrig lukker, når den først er blevet åbnet.
Louis Nielsen varemærket er det mest kendte kædenavn i Danmark, og forbrugere forbinder Louis Nielsen med kvalitets produkter til faste lave priser. (kilde: Kæder i dansk detailhandel 2007, Stockmann-Gruppen A/S og Retail Institute Scandinavia.) Dette kendte varemærke og Louis Nielsens dybdegående lokal kendskab til det danske optiker marked er en uvurderlig årsag til, at Louis Nielsen gør en positiv forskel og er en succes på det danske optiker marked.
KONTINUERLIG FORBEDRING
Succesen ved vores unikke model for butiksejerskab taler for sig selv. Verden over har vi mere end 1.500 butikker med mere end 26.000 ansatte. Hver butik lærer af de andre butikkers succes. Det kommunikeres via supportgruppen i både Danmark og i Specsavers, så målestokken for bedste praksis hele tiden bliver forøget.
EN MARKETINGDREVET FORRETNING
Specsavers og Louis Nielsen gennemfører flere markedsundersøgelser: Vi lærer om og forstår vores kunder. Det hjælper os med at markedsføre vores produkter og serviceydelser. Vi ved, at vi trykker på de rigtige knapper for at få kunderne ind i din butik - og få dem til at komme igen.
Som partner kommer du til at drage nytte af marketing- og PR-support i verdensklasse, inklusiv national, regional og lokal reklame, direct mail, geninvitationer, nationale og lokale PR-kampagner og salgsmateriale til butikken. Vi er altid til rådighed med rådgivning og støtte, efterhånden som din virksomhed vokser.
LIDENSKAB FOR PARTNERSKAB
Vi kommer til at støtte din Louis Nielsen butik med seminarer, roadshows og en omfattende kommunikation, som hjælper dig med at holde dig på højde med de nye udviklinger og arrangementer inden for branchen. Vi vil også være til rådighed med rådgivning og vejledning, efterhånden som din virksomhed vokser.
PRODUKT OG FORSYNINGSKÆDE
Vores relationer til verdens største producenter af glas, kontaktlinser og stel samt designere betyder, at partnere har adgang til et vidtstrakt produktsortiment, som leveres af en forsyningskæde i verdensklasse.
IT
Partnere drager nytte af Louis Nielsens helt unikke IT-system, som er special designet til vores forretningsmodel. Dette gør blandt andet, at vores Call Center tager alle indgående telefonopkald til butikkerne og kan hjælpe kunderne, da medarbejderne i vores Call Center har adgang til den enkelte butiks kalender, samt vores logistik system. Det betyder, at du ude i butikken kan koncentrere dig om at servicere kunderne i butikken, da der ikke er forstyrrende telefoner som ringer.
PROFITABILITET
Vi prioriterer at maksimere butikkernes langsigtede profitabilitet, samt værdien af hver enkelt virksomhed. Mange års international indkøbserfaring betyder, at vi kan holde dine produktomkostninger på et lavt niveau og din overskudsgrad på et højt niveau. Vi tilstræber, at partnerne modtager den størst mulige andel af det distribuerede overskud, som virksomheden frembringer.
DIT LOKALE MARKED
Louis Nielsen trænger sig ikke ind på dit marked. Hver enkelt butik bliver åbnet efter omfattende markedsundersøgelser, så den selv er i stand til at blive en succes. Et af vores vigtigste principper er, at vi sikrer, at der ikke opstår direkte konkurrence mellem Louis Nielsens butikker.
FOKUS PÅ PROFESSIONALISME
Ud fra et forretningsmæssigt perspektiv er vi marketingdrevet, men ud fra et professionelt perspektiv er vi optikerdrevet. For eksempel afholder Louis Nielsen minimum 2 årlige kursusdage for optikere, med fokus på deres faglige udvikling. Vi foretager omfattende investeringer i vores personales og partneres professionelle udvikling og forsyner alle med løbende uddannelsesprogrammer.
TOTAL SUPPORT
Vores unikke partnerskab giver dig også regnskabsstøtte i verdensklasse, inklusive månedlige ledelsesrapporter og årsregnskaber.
HR afdelingen er din fortrolige sparringspartner i alle personalesager. Det vil sige, du har altid en professionel sparringspartner i svære personalesager. Vi rådgiver dig vedr. dine valgmuligheder og konsekvenser, men du tager selv den endelige beslutning, da det er din butik. Vi tager ansvaret for alle de juridiske dokumenter, det vil sige at vi sørger for at alle ansættelseskontrakter, advarsler og opsigelser overholder alle de juridiske formaliteter.
Der afholdes Partnermøder mindst fire gange om året for at sikre, at alle partnere får mulighed for direkte dialog med ledelsen i Louis Nielsen. Derudover er der oprettet et Partnerforum, som består af udvalgte partnere og dette forum benyttes af ledelsen i Louis Nielsen, som sparringspartner i diverse udviklingsprojekter. Således har Partnere indflydelse på, i hvilken retning Louis Nielsen udvikler sig i fremtiden.
I Louis Nielsen værdsætter vi denne åbne og ærlige dialog, og vi er stolte af vores flade organisationsstruktur.


